skip to Main Content

Derfor var himlen så blå

Derfor Var Himlen Så Blå

Meteorolog og klimaformidler Jesper Thelgaard forklarer her, hvorfor himlen var så blå under Corona pandemien. Se i øvrigt hans hjemmeside klimaformidling.dk

Himlens blå farve kommer fra en del af solens lys – nemlig den del mod de korte bølgelængder. Når solens lys rammer atmosfærens molekyler spredes det blå lys hen over himlen og når frem til vores øje fra alle mulige retninger. Resten af sollyset går stort set uhindret ned gennem atmosfæren. Det direkte sollys bliver derfor en anelse rødligt, fordi den blå farve er filtreret væk. At det netop er det blå lys, der spredes hen over himlen hænger sammen med størrelsen af atmosfærens molekyler – især ilt og kvælstof.

Når solen står lavt i forbindelse med solop- eller nedgang når det blå lys slet ikke frem til vores øjne, fordi lyset vej til os bliver meget længere. Lyset bliver derfor domineret af de længere bælgelængder, som er det røde lys. Derfor farves himlen rød når solen står lavt.

I de vejrsituationer, hvor himlen er meget fugtig ser vi også en rødfarvning, fordi vandmolekylerne spreder de lidt længere bølgelængder – altså de mere røde farver.

Her i forårsmånederne 2020 kom luften overvejende fra de kolde polarområder. Det er en ren og tør luft, der kommer derfra, hvorfor himlen i den slags vejrsituationer altid er meget blå og også med en god sigtbarhed. Den tørre luft vil også under normale omstændigheder kun danne få og også kortvarige flystriber (contrails). Rekorden i soltimer her i landet var derfor begrundet i vejrtypen med polarluft over landet i det meste af foråret og ikke på grund af manglende økonomisk aktivitet.

Så når vi her i landet synes himlen under coronakrisen har været meget blå, er det altså ikke kun fordi både lufttrafik og det forurenende produktionsapparat pludselig forsvandt, men fraværet af forureningspartikler i luften betød, at sigtbarheden blev ekstra god, og himlen syntes måske også ekstra blå. Det faldt jo sammen med beretninger fra udlandet om bemærkelsesværdige forandringer af himlen. I Kinas store byer kunne man pludselig se den blå himmel og i Indien var der beretninger om at Himalayas bjerge kunne ses på endog meget stor afstand.

Men vi ved, at den globale aktivitet under coronakrisen har været meget nedsat, og ikke mindst har flyvningen været hårdt ramt. Under normale omstændigheder skaber flyvningen globalt mange flystriber og mest i områder med fugtig luft. Det skydække har en opvarmende effekt og sammenholdt med den CO2 udledning, som flyene påfører atmosfæren, får lufttrafikken derfor en dobbelteffekt, hvad der ikke altid tages hensyn til.

Fraværet af flystriber i de seneste mange uger har derfor haft en vis afkølende effekt, hvorfor det jo er endnu mere bemærkelsesværdigt, at den globale temperatur fortsætter sin vej opad med bl.a. en ny temperaturrekord i maj.

Vi må forvente at den globale aktivitet i de kommende måneder vokser igen og måske når det gamle niveau fra før coronakrisen i løbet af et års tid. Men henset til de erfaringer vi har gjort under krisen med en renere luft, bør der sættes mere gang i udviklingen af renere brændstoffer til fly og skibe, samtidig med at de vedvarende energikilder erstatter de fossile. Den proces skal gå hurtigere, for vi har faktisk travlt, for vi er sat noget tilbage på grund af coronakrisen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bevar jordforbindelsen

Vi er flere, der skriver under dette navn.

Back To Top
X