Finske Neste satser på palmeolie biobrændsler til fly

Neste har til hensigt at blive verdens største biobrændstofproducent for luftfarten allerede i 2019 og vil hurtigt udvide sin produktion i de næste fem år. Virksomheden er godt rustet til at gøre det, da det er verdens største producent af biobrændstoffer fra såkaldt hydrogeneret vegetabilsk olie (HVO), samt at være en eksisterende leverandør af luftfartsbrændstoffer (hidtil primært fossile brændstoffer). Hydrogeneration er den eneste teknologi, der er moden nok og inden for et prisklasse, der er muligt for biobrændstoffer til kommerciel luftfart. Endvidere har Neste allerede indgået aftaler med flere flyselskaber og lufthavne for at levere HVO-bio brændstoffer.

Neste er stærkt afhængig af palmeolie – både rå palmeolie og et ekstrakt af rå palmeolie kaldet palme fedtsyredestillat (PFAD). Selskabet har besluttet at lokalisere sin biobrændstofproduktion i Singapore, dvs. i midten af ​​verdens største palmeolieproducerende region. Neste hævder, at den rå palmolie er garanteret at være “bæredygtig” og “fri for skovrydning”. Selv om dette var sandt, er de indirekte drivhusgasemissioner af palmeoliebiobrændstoffer stadig tre gange så dårlige for klimaet som de af fossile brændstoffer, de erstatter.

Neste kan opfylde EU’s bæredygtighedsstandarder for biobrændstoffer ved at indhente palmeolie fra ældre plantager, almindeligvis der hvor regnskoven blev ødelagt før 2008. Imidlertid viser undersøgelser, at Neste ikke engang kan garantere, at al sin rå palmolie er fri for nyere eller igangværende skovrydning. Mindst en af ​​møllerne, der leverede til Neste, viste sig at have hentet palmeolie fra ulovlige plantager i en nationalpark i Sumatra. Det kom frem ved tre separate undersøgelser, senest i 2017.

En ikke-frigivet andel af Nestes råmateriale – muligvis størstedelen – består af PFAD, som Neste ikke engang kan spore tilbage til plantager. PFAD omdirigeres fra andre brugere, der igen erstatter deres forsyning primært med rå palmeolie. Det betyder, at virkningerne på skovene og klimaet ligner hinanden, hvorvidt PFAD eller rå palmeolie anvendes. Desuden kan yderligere stigninger i PFAD-efterspørgslen let gøre det dyrere end rå palmeolie og dermed få den til direkte (i stedet for indirekte som i dag) at stimulere udvidelser af ​​oliepalmeplantager.

Neste’s beskrivelse af PFAD som et “restprodukt” er vildledende. PFAD behandles faktisk som en fødevarebaseret biobrændstof under biobrændstoflovgivning i flere europæiske lande.

Læs mere