Prisen for lufthavnens vækst er din og klodens sundhed

Sådan skriver Rasmus Steenberger fra SF i Berlingske som modindlæg til Ole Birk Olesens lufthavnsbegejstrede indlæg lige overfor.

13 minutter går der, fra du stiger på metroen på Kongens Nytorv, til du står ved terminalen i Europas mest bynære lufthavn. Det er nemt og bekvemt, og vi københavnerne elsker det. Alligevel er vi nødt til at sætte en grænse for lufthavnens størrelse, af hensyn til vores sundhed, klimaet og byens sociale balance. Da Københavns Lufthavn åbnede i 1925 var der beskedne 2.100 passagerer om året. I 2019 var tallet 30,3 millioner. I fremtiden planlægges der 50-60 millioner årlige passagerer – plus en fragthub for pakkepost.

Københavns Lufthavn vil med i klubben af europæiske megalufthavne. Desværre er lufthavnens planer ikke gratis for de 210.000 borgere på Amager. ”Forestil jer en fremtid i Danmark, hvor luften er helt ren,” sagde statsminister Mette Frederiksen i sin åbningstale. Jo tak, det lyder dejligt. Men gå en tur ved Amager Strand en dag, hvor skyerne ligger tungt, og du vil bemærke stanken af flybrændstof i luften og en metallisk smag i munden.

Cirka 4600 danskere dør årligt for tidligt på grund af luftforurening. Og særligt de ultrafine partikler er farlige. Kun fordi Google har foretaget luftmålinger af ultrafine partikler på Amager, ved vi nu, at koncentrationerne stiger, jo tættere på lufthavnen man måler. Også målinger fra Miljøpunkt Nørrebro har tidligere peget den retning. De ultrafine partikler kan vi hverken se, lugte eller smage, men de trænger helt ind i vores lungevæv og kredsløb, og kan give astma, lunge- og hjertesygdomme og DNA-skader.

Dertil kommer støjen fra mange nye fly, og særligt flere natflyvninger fra flere fragtfly. Fragtflyvninger er ofte med ældre og mere støjende fly. Støjgrænsen om natten er 80 dB, men WHO har kritiseret de danske støjgrænser, og mener, at støj over 53 dB potentielt er sundhedsskadeligt. De danske generelle støjgrænser er på 58 dB, men tæt ved en lufthavn gælder andre regler, hvor mere støj er tilladt. En borger blev så træt af larmen, at han fik lavet en støjmåling i sin have. Støjen blev målt til 80 decibel – her anbefaler miljøtilsynet, at man bærer høreværn for at undgå høreskader. En anden nabo har målt 98 dB, hvilket kan give direkte høreskader.

Ifølge Miljøstyrelsen kan langvarig støj føre til blodtryk, diabetes, stress, hovedpine og søvnbesvær. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse (2012) viser, at en stigning i blot 10 decibel støj øger din risiko for en blodprop i hjertet med 12% – og hos unge kan det give indlæringsproblemer, angst og depression. Alvorligt, når man tænker på de mange institutioner og boliger, der støder op til lufthavnen. Vi skal turde stille skrappere krav til støj og partikelforurening, efter WHOs nyeste standarder. Så kun de mest støjsvage og miljøvenlige flytyper kan benytte lufthavnen. Og vi skal opstille uvildigt udstyr til at måle støj og luftforurening. Og give beboerne bedre klagemuligheder.

Klimakrisen er akut, og fly er den mest CO2-forurenende transportform per passager. Klimavenlige fly uden carbon-baserede brændsler er imidlertid tidligst klar omkring 2040. Heldigvis har vi lært under coronakrisen, at mange forretningsmøder kan klares via Zoom, og vi har lært at holde ferie i Danmark med tog og bil. Tidligere klarede vi os desuden fint uden varer fra Wish eller AliExpress. Så lad os bygge på de erfaringer, og tilpasse den eksisterende flyvning til de mest nødvendige behov. I SF går vi derfor ind for en flyskat – og for en høj og stigende CO2-afgift.

Dertil kommer risikoen for overturisme. ”Turist, du er terroristen,” står der på murene i Berlin, hvor beboerne for længst har fået nok. Europas historiske bykerner forvandles i disse år fra levende kvarterer, hvor folk bor og arbejder, til hotelkæder, airbnbs og souvenirbutikker. Det presser de lavtlønnede ud af byen, også i København, hvor vi mangler arbejdskraft på plejehjem, sygehuse og i børnehaverne.

Og inden de borgerlige løver i Berlingske brøler løs: Nej, jeg er ikke imod al vækst. Jeg er for den vækst, som overholder de planetære og sociale grænser – i tråd med økonomen Kate Raworths Doughnut-model. Men lufthavnens fortsatte udvidelse er hverken økologisk eller socialt bæredygtig. Jeg anerkender at lufthavnen har gang i et forsøg med bæredygtige drivmidler, men de er fortsat baseret på opsamlet carbon, som brændes af og ikke kan opsamles igen. Det er med andre ord for lidt, og for langsomt.

Derfor bør Folketinget sætte en øvre grænse for antallet af flyvninger. Et forsigtigt sted at lægge grænsen, kunne være gennemsnittet for 2015-2021, dvs. et niveau mellem ”pre-corona” og ”post-corona”. Eller vil vi betale prisen for fortsat udvidelse med vores familiers sundhed – og vil vi opgive at løse klimakrisen så hurtigt som vi kan?