Sagde de grøn indenrigs luftfart?
Nu viser det sig at det bliver Norwegian, der skal nyde godt af skattekroner fra passagerafgiften til at flyve med 40% biobrændstof København – Aalborg. De skal modtage støtte, fordi biobrændstofferne er dyrere end konventionelt, fossilt flybrændstof. Støtten går fra 1.3. 2026 frem til slutningen af 2027, hvor der kommer nyt udbud. Minister Thomas Danielsen tror så at hele indenrigsluftfarten bliver grøn (på den facon) i 2030. I prisen gør sig gældende at det koster 8.700 kr. at fortrænge en ton CO2. Det er hundedyrt!
Transportsektoren med luftfart, skibsfart (og indtil videre tilsætning til benzin og diesel til bilerne), køber stort ind af flydende biobrændsler. I dag er 80% af verdens biobrændsler af den type, der kommer fra korn eller olie-planter. I 2030 vil det være 80%. Det er rigtig skidt for klima, biodiversitet og fødevareforsyningen at blive ved på den facon. Det er på flere parametre bedre at fyre olie af…
Fotosyntese og udvinding af bioenergi til flydende brændsler til eksisterende motorer er rigtig dårligt målt på effektivitet. Solceller er meget bedre til strøm, også hvis strømmen skal lagres i batterier og forsyne elmotorer.
Det er nok ikke så vanvittigt overraskende for mange af os. Men Transport & Environment har netop nu (9.10. 2025) begået en rapport, der tegner et meget dystert billede. Den er helt galt! Læs rapporten!
Kilde: Transportministeriet
