skip to Main Content

KLIMA-ALARM: Ny infrastruktur binder os til fossil energi - BAVNEBÅL landet rundt 1.10.

søn01okt20:00søn21:00KLIMA-ALARM: Ny infrastruktur binder os til fossil energi - BAVNEBÅL landet rundt 1.10.20:00 - 21:00(GMT+02:00) Amager Strand Promenaden 6

Om arrangementet

Nej til flere fly i Kastrup

Lufthavnsudvidelser, nye motorveje og nye broer. Listen over nye infrastrukturprojekter er lang. Fælles for projekterne er, at de hænger sammen med mere forbrug, mere naturødelæggelse, mere transport og ikke mindst en binding til mere brug af fossil energi i mange år fremad.

Der er en gammel tradition med at tænde bål på bakker og langs strande, når landet står i våde. Altså at vi slår alarm og gør os klar til modstand. Derfor vil en lang række modstandsgrupper mod fossile infrastrukturprojekter tænde bål søndag aften d. 1. oktober mellem kl. 19 og 21. Det sker to dage før Folketingets åbning.

I Parcourparken på Amager Strand (kort nedenfor) vil Bevar Jordforbindelsen denne aften kl. 20.00 tænde fakler og vise vores modstand. Vi markerer særligt vores modstand mod udbygningen af Københavns Lufthavn. Loven om udbygning blev ikke behandlet i sidste Folketingssamling. Lovforslaget og den såkaldte miljørapport var noget makværk, der på ingen vis afspejler behovet for at planlægge reduktioner af luftfartens klimaskader. Tværtimod vil loven – hvis den vedtages – betyde infrastruktur i lufthavnen, der tillader meget mere flyvning. Uden nogen klimavilkår. Se omtalen af denne skandaløse proces hér.

Vi opfordrer alle klima-, natur- og miljøbevidste borgere til at møde frem og give til kende, at udviklingen må vende. Vi kan ikke fortsætte ad den fossile vej, men må vende om. Alt, der skal udbygges af infrastruktur, skal dokumenteret gå i den rigtige retning. Luftige løfter om flyindustriens gode vilje kan klimaet ikke bruge til noget! Spred gerne facebook-event til alle venner og bekendte!

Se hvilke andre arrangementer med bål, der holdes samtidig på denne facebook gruppe.

Brug fx metro til Amager Strand, så er der 20 min at gå.

Program:

To korte taler. Efter den første tænder vi faklerne. Sange. Der er kaffe, te og småkager.

Arrangører:

Bevar Jordforbindelsen, NOAH Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik

Andre arrangementer den aften (link til Facebook):

Følgende bål er foreløbig anmeldt:

Kattegatforbindelsenejtak.dk:

Røsnæs, havn, Nyby kl 19 – 20.30

Hølken Strand, Toldvejen 55, Odder, kl 19 – 20.30

Det Fælles Bedste:

Stranden ved Tangkrogen, Århus. kl. 19.00

Ålborg/ NejtilEgholmmotorvej.dk :
Færgeafgang kl 19 mod Egholm, hvor bålet tændes

Sydfyns fremtid, nej tak til Als-Fynbro:
ved Bakkedalen, Tværgyden 1, Horne ved Faaborg kl 18.45 –

bålet tændes på bakken lidt over kl 19.00

Bedsteforældrenes Klimaaktion Syddjurs

Stranden ved Kalø, kl 19 – 21

Tid

01/10/2023 20:00 - 21:00(GMT+01:00)

Sted

Amager Strand Parcourparken

Amager Strand Promenaden 6

Other Events

Get Directions

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top