skip to Main Content

Om foreningen

Vi er en gruppe af personer,alle med dyb interesse for miljø og klima fra mange forskellige organisationer, som har valgt at forene vores kræfter og viden om luftfart. Luftfarten er globalt set en trussel mod klimaet og har som industri formået at undgå nationale og internationale reguleringer.

Foreningen blev stiftet 28.8.2018 og her vedtog forsamlingen disse vedtægter.

Foreningen blev stiftet da planerne om udbygning af Københavns Lufthavn blev præsenteret. Initiativtagerne så gerne at der blev sat en kæp i hjulet for denne klimaskadelige udbygning.

Bestyrelsen består p.t. af Inger Staahl, Poul Kattler og Anders Juel Hansen.

Bliv medlem
Vi er altid glade for en hjælpende hånd, så hvis du vil være en del af vores aktive kreds er du mere end velkommen. Som du kan se af vedtægterne, så er kontingentet pt. 0 kr. Brug kontaktformularen og skriv “Jeg vil være medlem”!

Bliv medlem! (kontaktformular)

Ved at tilmelde dig, så kommer du på vores mail-liste, der ikke bruges enormt tit.

Bevar Jordforbindelsen er med i et ngo-netværk for bæredygtig transport.

Aktionsgruppen
Aktionsgruppen har haft planlagt små og store aktioner, for at bringe Bevar Jordforbindelsens budskaber ud i medier, til politikere, luftfarts branchen og befolkningen. Vi har blandt andet lavet aktioner imod udvidelsen af Kastrup Lufthavn ved at iføre os røde dragter og danne en rød STOPlinie i lufthavnen og ved at smide papirsfly ud til klimamarchen.

Logo

Vi bruger dette logo. Du kan hente det ved at klikke i billedet. Andet grafik og løbesedler hentes her.

Back To Top