Klimakompensation og skovrejsning
Klimakompensation er en meget tvivlsom affære. Skovrejsning var tilbage i 2019 alligevel på flybranchens dagsorden, men er det heldigvis ikke længere. Hvad er problemerne ved netop skovrejsning?
Optaget af kulstof i skov går dog meget langsomt, og udledningen vil tidligst være blevet genoptaget i ny plantevækst lang tid efter, at vi skal standse med at udlede drivhusgasser – og hvis udledningen fortsætter, vil det aldrig ske. Projekter i 3. verden med skovrejsning er dybt problematiske: Hvordan véd vi at skoven holder i al tid fremover? Nej, lad os holde problemet hos os selv.
Skov er godt, men ikke alene som CO2-lager, for når væksten (opsamlingen af CO2) er slut, opstår der naturligt en balance i den urørte skov. Så slutter opsamlingen. Det ville være smartere, hvis skoven til den tid bliver brugt mere fornuftigt:
- tømmer bør bruges som byggematerialer og dermed fastholde CO2 og erstatte fx beton
- skoven bør tilgodese rekreative formål
- skoven bør tilgodese biodiversitet
Bedst til biomasse og ikke som CO2-lager, skrev forskere fra KU i oktober 2018 i Altinget, men ngo’en Verdens Skove skrev en interessant replik til dette syn på skovene kort efter også i Altinget.
Lad os nu alligevel se på hvad det vil koste at deponere 200 kg CO2 i en skov, svarende til en flyvning CPH – Aalborg t/r. OBS: Vi regner i dette eksempel til Aalborg IKKE med bidrag fra klima-effekter ved siden af rene CO2-effekter.
Regnestykket ser således ud (og det er selvfølgelig en forenkling, men vi viser hele vejen hvad vi gør):
Et kilo ved fra et træ binder kulstof svarende til ca. 1,75 kg CO2 i henhold til denne kilde.
200 kg CO2 svarer således til 114 kg træ. Et fyrretræ kan veje op til 1.500 kg svarende til ca. 2.600 kg CO2. Så flyveturen skal kompenseres med nogenlunde en trettendedel fuldt udvokset fyrretræ.
Når man planter skov, starter man tæt og udtynder undervejs. Et fyrretræ skal have plads omkring sig for at blive stort, vi regner med 50 m2 per træ. Og så tager det lang tid, regn med at fyrretræer bruger 50 år til at vokse sig store. Vækstperiodens længde betyder i virkeligheden mindre for regnestykket. For forpligtigelsen gælder i al fremtid!
En hektar halvdårlig landbrugsjord i Danmark koster ca. 125.000 kr. Hér skal der så plantes skov. På en hektar kan der stå ca. 200 træer.
Plads til et træ koster således 625 kr. i anskaffelse. Dertil kommer forrentning af investeringen, fx med en meget moderat rente på 2% gennem 50 år.
At plante, vedligeholde og beskytte et træ koster jo også noget, både ved tilplantningen, men også igennem træets vækstperiode. Det koster ca. 1000 kr per træ, mens det vokser op de første 50 år. Hvis vi antager, at skovejeren på sigt kan høste et økonomisk udbytte, så kan vedligeholdelsesudgifterne nøjes med at gøre sig gældende, mens skoven vokser op.
At vækste et fyrretræ på nyt land i Danmark gennem 50 år fra frø til fuldt udviklet træ koster (kr.):
| Plads på dårlig landbrugsjord | 625 |
| 2% rente igennem 50 år | 1057 |
| Plante og vedligeholde træet | 1000 |
| I alt ca. | 2682 |
| Pr indenrigs flyrejse t/r (vi skal dividere med 13) | 206 |
Så skal der rejses skov i Danmark som kompensation for en indenrigs flyvning t/r så skal kompensationen i al fald koste 200 kr. per passager.
Siger nogen i flyindustrien at de kompenserer med beløb mindre end dette, så skylder industrien os en rigtig god forklaring!
Klimakompensation fra al dansk flyvning
Hvis man vil kompensere for denne flyvning fra/til dansk jord med skovrejsning, hvor meget plads skal der hvert år skaffes til dette formål i Danmark? (hér beregnet med en RFI på 1,7, som var gældende praksis tilbage i 2019)
| CO2 ækvivalenter tons udledt fra dansk flyvning per år | 5,8 mill. tons CO2e | |
| Et træ kan i sin levetid optage | 2,6 tons CO2 | |
| Så der skal plantes | 2.230.000 træer | Med 200 fuldt udvoksede træer per hektar |
| Hvor mange hektar skov skal der til? (nu og i al fremtid) | 11.155 hektar ny skov hvert år, svarende knap til arealet af Langeland. | Til sammenligning: Der er i dag 625.000 ha skov (2015) |
Klimakompensation i form af skovrejsning er således ‘helt ude i skoven’, og er ikke noget, der kan realiseres. Hertil er forbruget af fossilt brændstof ved flyvningen alt for overvældende stort.
Generelle kilder:
https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Flyrejser_Endelig.pdf
www.ftwatch.at/wp-content/uploads/2017/10/FT-Watch_Green-Flying_2017.pdf
http://bevarjordforbindelsen.dk/teknisk-baggrund-og-dokumentation/