En del flystriber kan relativt let undgås

Den største af de ikke-CO2 relaterede klimaskader ved flyvning er flystriberne. Det er ikke alle flyture, der giver flystriber, der er længerelevende. Men hænger de længe, kan man med det blotte øje se, at flystriberne ligesom skaber tynde lag af skyer, og disse skyer vil som oftest give megen ekstra opvarmning i atmosfæren.

Flystriber kan ses meget tit. Men de skadeligste af dem er hyppigst om vinteren, om aftenen og om natten. Med mere viden om hvor og hvornår de dannes er det muligt at omlægge flyruter, så de værste områder i luftrummet undgås, med en lille pris i brændstof og rejsetid, men med en stor virkning for reduceret global opvarmning.

Det påpeger et studie fra Transport & Environment, som er offentliggjort i forbindelse med COP29 i Baku. T&E argumenterer, at udgifter til teknik i flyene, mere arbejde, mere brændstof er langt, langt billigere for at spare CO2-ækvivalenter end hvis der for hver ton CO2e skulle skaffes e-SAF eller opsamles CO2 fra luften (CCS). Ekstraprisen på flybilletter vil være meget små, måske 4 euro per billet på langdistance.

Uanset om man tror på at dette skulle kunne lade sig gøre, så må EU’s ETS (kvotehandelssystem) tilrettelægges, så det inkluderer ikke-CO2 effekterne. Og således at priserne på fossilt jetbrændstof til fulde afspejler luftfartens klimaeffekter.

I en artikel i Politiken d. 30.12.23 henvises der også til de ikke-CO2 relaterede effekter af flystriber. Der lægges vægt på de store variationer for flyvninger, der forvolder stor opvarmende virkning fra flystriber og andre flyvninger kun lidt. Og at man ved at vælge at undgå at flyve om natten og undgå bestemte luftmasser kan reducere dannelsen af flystriber. EU arbejder på en handlingsplan herfor, men i sagens natur så er luftfartsindustrien meget tøvende. Indtil nu har industrien nægtet at tage hensyn til dette – og politikerne har lagt sig i slipstrømmen af industrien.