skip to Main Content

Klimakonsekvenser af lufthavnsudvidelse helt overset i politisk aftale

Pressemeddelelse

Som et lyn fra en klar himmel d. 20.12. barslede regeringen med en politisk aftale med højre side i Folketinget angående en udvidelse af Københavns Lufthavn i Kastrup, komplet uden betingelser omkring klimabelastningen forbundet hermed!

Aftalen indgås i god tid forud for en egentlig lovbehandling, der først finder sted i næste folketingssamling. Dermed er aftalen skræddersyet til at kortslutte en lovet politisk og offentlig proces om en overordnet klimahandlingsplan for luftfarten.

Spillerummet på klimaets vegne i en kommende handlingsplan er med mandagens aftale amputeret, når landets største lufthavn må udvide sin kapacitet som det passer den – alene bestemt af efterspørgslen. Sikkert er det, at der vil komme mange flere fly i luften på fossile brændsler, langt før end drømmen om klimaneutrale brændstoffer (Power to X) har trådt sine spæde barnesko omkring 2030.

Hvordan kan en ansvarlig regering udstede løfter til en så klimaskadelig sektor som flyvningen, uden at der med et eneste ord står nævnt ordet klima? Prøver regeringen at afkoble kapacitetsudvidelsen (flere starter og landinger) fra de konsekvenser i luften, som de flere fly giver anledning til? Det er absurd.

Hvad sker der for folketingsflertallet? Véd de hvilket årti, vi er i? Har de lyttet til klimaforskernes nødråb?

Se den meget korte aftale:
https://im.dk/Media/637755863180060087/Aftale%20om%20udbygningslov%20for%20lufthavn,%2020-12-2021.pdf

Se aftale-politikernes kommentarer til aftalen:

https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/dec/ny-aftale-om-rammer-for-udvikling-af-koebenhavns-lufthavn-

>> Få overblikket over den noget spegede og meget hemmelighedsfulde proces frem mod mere flyvning til og fra Kastrup Lufthavn.

Med venlig hilsen

Bevar Jordforbindelsen og Rådet for Bæredygtig Trafik

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bevar jordforbindelsen

Vi er flere, der skriver under dette navn.

Back To Top
X