skip to Main Content

Dagbladet Politiken om lufthavnsudvidelsen

Dagbladet Politiken Om Lufthavnsudvidelsen

Vi bringer her nogle citater fra Magnus Bredsdorffs artikel i Politiken 20.1. 2021.

(…)

»I forhold til klimadiskussionen var jeg fuldstændig i chok, da jeg læste aftalen. Hvordan dælen kan det være, at de ikke tænker over, om en udvidelse af lufthavnen er en god idé«, spørger Maria Kjærsgaard Sørensen fra CPH Uden Udvidelse.

Ikke et ord om klima

Det er hun langtfra ene om. Den kortfattede politiske aftale (fra 20.12. 2021) nævner overhovedet ikke klima.

»Det er foruroligende, for så har man egentlig skrevet konklusionen om, at lufthavnen blot kan udvide, som den har lyst til rent kommercielt, uden at tænke på, at det vil ske med fossile brændstoffer og den eksisterende flyflåde«, siger Poul Kattler. Han er formand for Rådet for Bæredygtig Trafik og medlem af bestyrelsen i foreningen Bevar Jordforbindelsen, som også kæmper mod de nuværende planer om at udvide lufthavnen.

»Der er ikke nogen udsigt til, at der i en overskuelig fremtid er tilstrækkeligt bæredygtige brændstoffer til, at flyvningen kan tillade sig at fortsætte med at stige«, fremhæver han.

Ifølge Poul Kattler forsvandt udvidelsen fra den politiske radar, inden den politiske aftale blev indgået lige før jul. Det kom også bag på regeringens støttepartier, som ikke var indbudt til forhandlingerne.

Støttepartiernes reaktioner

»Pludselig lå der en aftale med de blå partier, helt uden om os, uden at varsko os. Hvad fanden er det for en måde at opføre sig på«, bander Enhedslistens ordfører, Henning Hyllested.

Han er særligt pikeret, fordi regeringen i løbet af foråret vil indkalde til forhandlinger om en luftfartsstrategi.

»Så kommer den aftale lige pludselig bag på os alle. Den tager slet ikke højde for klimaet. Der er ingen lufthavn uden fly, men heller ingen fly uden en lufthavn. De grønne brændstoffer er på vej, men vi skal begrænse flyvningen, særligt når vi taler indenrigs«, siger Henning Hyllested.

Ifølge den radikale ordfører, Rasmus Helveg Petersen, klinger statsministerens løfter hult, både fordi de kun omfatter indenrigsflyvning, og fordi aftalen om lufthavnen ikke nævner klima.

»Det virker ikke, som om regeringen har tænkt sig at være ambitiøs. Der er intet konstruktivt om at flyve grønt i aftalen«, konstaterer han.

SF’s Anne Valentina Berthelsen kalder aftalen om at udvide lufthavnen »hul i hovedet«. Hun minder om, at selv med grønne brændstoffer i tanken bidrager flyene til global opvarmning med de udslip, der finder sted op til 11 kilometer oppe i atmosfæren og ses som striber på himlen.

>> Læs hele artiklen i Politiken

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bevar jordforbindelsen

Vi er flere, der skriver under dette navn.

Back To Top
X