Skip to content

Flytrafik har de seneste 25 år fordoblet udslip af sundhedsskadelig NOx

Fra “Ingeniøren”

Mens EU har formået at halvere NOx-emissionerne fra vejtransporten siden 1990, er udledningen af NOx fra fly fordoblet. Udviklingen vil forsætte, vurderer EU.

De mange lavprisafgange, flyselskaberne udbyder, har sat et tydeligt aftryk på EU’s klima- og forureningsregnskab. Godt suppleret af en aldrende flyflåde, hvor flyene i gennemsnit nu er mere end ti år gamle.

Med 80 procent flere flyafgange i 2014 set i forhold 1990 har flyselskaberne fordoblet deres udledning af den sundheds- og miljøskadelige NOx.

Udledningen af NOx vil ifølge EU fortsætte med at stige frem mod 2035, hvor man regner med, at NOx-udledningen fra luftfarten vil være yderligere 50 procent højere end i dag. Det fremgår af en rapport fra EU, der forsøger at kortlægge den europæiske flytrafiks påvirkning af miljøet.

Udviklingen står i skærende kontrast til, at EU’s medlemslande har knoklet for at reducere udledningen af de selvsamme NOx-molekyler med op til 50 procent for alle andre kilder siden 1990.

Læs hele artiklen i Ingeniøren

 

Comments (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi er flere, der skriver under dette navn.

Back To Top