skip to Main Content

Retssag mod regeringen: Redningsplan for KLM forværrer klimakrisen

Retssag Mod Regeringen: Redningsplan For KLM Forværrer Klimakrisen

Greenpeace protest i maj mod den betingelsesløse statsstøtte til KLM. Foto fra Schiphol lufthavn i Amsterdam.

Greenpeace vil trække den hollandske regering i retten for at tilbagekalde den 3,4 mia. euro store støtte til flyselskabet KLM.

”Vi vil have en grøn og retfærdig genopretning fra krisen. Regeringen forsømmer at stille skrappe krav til KLM om mindre forurening, siger Dewi Zloch, klima- og energiekspert i hollandske Greenpeace.

Kræver loft over KLM’s CO2 udledning

”Grænsen for CO2 udledning skal reduceres hvert år for at få en stor forurenende virksomhed som KLM til at udlede mindre hvert år. Bæredygtig luftfart opnår vi ikke med de små tiltag, der er i øjeblikket”, siger hun.

”Elektriske fly og fly med bæredygtigt brændstof (Power to X) vil ikke være til rådighed i tide til at nedbringe CO2 udledningen.”

Retssagen kan potentielt få vigtige konsekvenser for andre flyselskabers redningsplaner. Alene i Europa har luftfarten fået 32,5 mia. euro i støtte, skriver Greenpeace. I Danmark er SAS den store modtager af støtte fra både den danske og svenske stat.

Vi bliver oversvømmet af fly

Elektriske fly og fly med bæredygtigt brændstof (Power to X) vil ikke være til rådighed i tide til at nedbringe CO2 udledningen.

”I stedet må antallet af fly nedbringes betragteligt, startende med at aflyse kortdistance flyruter under 1.000 km. Det er unødvendigt med fly mange gange hver dag mellem Amsterdam, Bruxelles og Paris”, udtaler Dewi Zloch.

KLM arbejder uden en grundlæggende klimaplan og den hollandske regerings miljøpolitik for luftfart er utidssvarende.

“Imens bliver vi oversvømmet med fly, der presser billetpriserne i bund. Det er ikke holdbart siger, Dewi Zloch, der vil fremtidssikre KLM, ikke mindst for at sikre de ansattes job på lang sigt.

LAWSUIT AGAINST €3.4 BILLION BAILOUT FOR AIRLINE KLM – Link til Greenpeace Holland
This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
X