skip to Main Content

Demonstration ved Terminal 3

Demonstration Ved Terminal 3

Aktivister fra Bevar Jordforbindelsen havde fundet vej til lufthavnen denne eftermiddag. Samtidig var der af Extintion Rebellion en vejblokade af Ellehammervej og Oil Slicks gik en tur på lufthavnsområdet. Fotos herfra er på vej.

Udpluk fra en af talerne:

Københavns Lufthavn i Kastrup ønsker at få lov til at ombygge, så de kan håndtere flere passagerer. I dag flyver knap 30 mio passagerer ind og ud af Kastrup om året. Lufthavnen ønsker, at det fremover skal være 40 mio og op til 55 mio.

Det er almindeligt kendt at det er langt den mest klimaskadelige beslutning, du som person kan tage ved at tage en flyvetur. Hvorfor er det så, at det stadig foregår, og desværre mere og mere? Er danskere og udenlandske tilrejsende ikke klar over deres klimaskadelige adfærd?

Psykologien fortæller os, at vi som mennesker har en tilbøjelighed til at undskylde for os selv, at vi allerede gør en masse godt for klimaet, og så må vi også ha lov til at belønne os selv med en rar ferietur. Intentionerne i dagligdagen kan være gode nok, men bortforklaringer kan let dominere, og evnerne til at vurdere, hvad der er stort og småt kan svigte: Den daglige sortering af grønt- og plastikaffald giver klimagevinster langt, langt under en sviptur med fly til Paris eller Rom.

Dygtig videnskab og højt informationsniveau gør det desværre ikke alene. Som amerikanske miljøforkæmper Gus Speth har sagt: Jeg tog fejl. De største miljømæssige problemer er egoisme, grådighed og apati. Så der skal tales til pengepungen: Passagerafgifter på i gennemsnit 100 kr. er ikke nær nok. Folk reagerer, når det virkelig kan mærkes på pengepungen. Og så skal passagerafgifterne op på i gennemsnit 1.000 kr.

Så længe luftfarten sviner så meget, må reguleringer og afgifter ha det fokus, at luftfartens udledninger ikke samlet må stige. Der er ingen undskyldninger for at luftfarten må gå enegang og ødelægge klimaet mere og mere.

Så derfor siger vi: Stop udbygningen af Københavns Lufthavn i Kastrup!

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bevar jordforbindelsen

Vi er flere, der skriver under dette navn.

Back To Top