Den Europæiske Investeringsbank langt fra en grøn kurs
”We invest in a sustainable future for all”. Sådan lyder den Europæiske Investeringsbank (EIB) slogan på deres hjemmeside. Og det er jo en god start på en proces, der skal bringe bankens investeringspolitik i overensstemmelse med Paris-aftalen, så banken kommer til at være EU’s Klimabank.
Men en ny rapport fra organisationen ”Counter Balance” viser dog, at der er et stykke vej tilbage førend banken lever op til at være en klimabank.
Lufthavnsinvesteringer også i København
I Danmark har EIB investeret 80 mio. euro i 2018 og 93 mio. euro i 2019 i udvidelsen af Københavns Lufthavn. Begrundelsen for lånet er, at det sikrer at lufthavnen kan vokse og dermed håndtere endnu flere passagerer i de kommende år. I 2018 nævnes det at lufthavnen skal håndtere op til 40 mio. rejsende. I Københavns Lufthavns egne planer nævnes der op til 60 mio. rejsende, når lufthavnen er udbygget.
Lånene til lufthavnsudvidelser er en del af at en massiv investering i transportsektoren, men investeringerne bliver desværre godkendt på baggrund af en forældet transportpolitik. En transportpolitik, der medvirker til at finansiere forurenende og kulstofintensive transportformer og infrastrukturprojekter.
Banken har – samlet set – i perioden 2016-2019 ydet lån på 4 mia. Euro til udvidelse af lufthavne, 10,65 mia. EUR til veje, motorveje og motorveje og 2,83 mia. EUR til den maritime sektor.
Hvis EIB ser alvorligt på at blive ”EU’s Klimabank” på transportområdet må banken ophøre med at støtte stærkt forurenende projekter. I stedet skal banken prioritere finansiering til bæredygtige transportformer såsom elektrisk transport i byerne, cykelstier og elektrificering af jernbanerne.
Grøn luftfart er en myte
Myten om “grøn luftfart” risikerer at muliggøre yderligere offentlige investeringer i luftfartsindustrien med baggrund i at flyvningen kan gøres bæredygtig i fremtiden. Mens nogle forbedringer kan være mulige, giver de foreslåede udviklingsmuligheder anledning til store problematiske konsekvenser og distraherer os fra at løse roden til problemet, som slet og ret er væksten i luftfartssektoren.
Følgende projekter ser kun grønne ud på papiret, men de er i praksis knap så grønne. Eksemplerne viser, at kursen desværre er sat forkert:
- Gas bliver ikke en grøn investering
Gasfirmaer finder mange måder at male deres branche grøn, fremme “grøn” og “vedvarende” gas som vej frem. Potentialet for virkelig bæredygtig vedvarende gasproduktion i EU er dog kun en brøkdel af hvad branchen hævder og vil aldrig være nok til at erstatte det nuværende forbrug af fossil gas. De strategier, der anvendes af gasfirmaer til at grønvaske deres virksomhed kan muligvis fortsætte på trods af at de modtager midler fra EIB og andre offentlige banker, så det bliver usandsynligt, at disse virksomheder vil stoppe med at udvinde fossil gas lige om lidt.
- Naturkompensationer andre steder i verden
Når nogle af EU’s sektorer laver klimaskader, så er der en tendens til at klimaskaderne modregnes ved at man køber aflad ved at plante eller frede skov, så man sikre biodiversitet og binding af kulstof. Desværre medfører dette uløselige situationer, der i høj grad gør dem uegnede til virkelig at beskytte naturen. De har også en tendens til at forårsage uretfærdigheder med tilfælde af landgrabbing (tvangsmæssig overtagelse af jord), befolkningsflytninger og overtrædelse af menneskerettighederne.
- Klima over menneskerettigheder
Såkaldte ”grønne” projekter, der gennemføres under påskud af udvikling kan også bringe meget skadelige sociale virkninger. Projekter, der finansieres af EIB, er ingen undtagelse. Alvorlige skridt skal tages for at sikre, at banken ikke finansierer yderligere skader på miljøet og lokalbefolkningen. En ”gør ingen skade” og ”gør kun godt” tilgang bør være fremherskende.
- Stor-skala infrastrukturprojekter kan let stride mod Paris-aftalen
EIB-støtte til ’megakorridorer’ til infrastruktur er typisk i strid med bankens klimaforpligtelser. Denne model medfører ødelæggende miljøpåvirkninger på trods af at det angiveligt påberåbes som ”Bæredygtig infrastruktur”. EIB bør støtte forandringer af industri og landbrug i stedet for at finansiere op-skalering af infrastrukturprojekter, der helt ser bort fra borgernes og regionernes behov.
Hvad er EIB?
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er Den Europæiske Unions investeringsbank og dens finansielle arm. Aktionærerne i EIB er de 27 EU-medlemsstater. Banken er den største multilaterale finansielle institution i verden. I 2019 alene investerede EIB-gruppen i alt 72,2 mia. EUR i forskellige projekter og operationer. Se mere om EIB her. Der findes en oversigt over investeringer, bl.a. i lufthavne.
Om rapporten
”Counter Balance” er en koalition af 9 ngo’er, hvis mission er at gøre europæiske offentlige finanser til en central drivkraft for overgangen til socialt og miljømæssigt bæredygtige og retfærdige samfund. I det sidste årti har vi overvåget EIB’s operationer og ført kampagner for at gøre den til en mere bæredygtig, demokratisk og gennemsigtig institution.