skip to Main Content

Forbyd flyrejser til europæiske destinationer

Forbyd Flyrejser Til Europæiske Destinationer

Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Jona Paludan skriver lørdag d. 27.10.18 i Dagbladet Information bla. dette:

Vi står i den grad på en brændende platform, der kalder på radikale løsninger. Netop fordi situationen er så alvorlig, følger her et helt konkret forslag til, hvordan vi kan være med til at løse problemet.

Vi kan forbyde flyrejser til europæiske destinationer.

Der er ingen nem løsning, men tænk over det. Har du virkelig brug for flyet? Er der vitterligt ikke andre måder at rejse på? Handler det ikke mere om komfort? Og er det et særlig godt argument for at tage flyet?

Ingen siger, at det er nemt at gennemføre i praksis, men det er der, vi skal hen, hvis vi for alvor skal ændre vores samfund. Det betyder også, at hvis det lykkes at forbyde indenrigsflyvninger og flyrejser til europæiske destinationer, så vil det påvirke vores liv.

Den forretningsrejsende må vælge at tage mødet over Skype eller finde en transkontinental busrute. Den ferieglade dansker må besøge Det Sydfynske Øhav eller tage toget til Berlin. Det kommer til at påvirke os alle sammen, men det er også nødvendigt, hvis vi rent faktisk vil den grønne omstilling.

En rigtig indvending mod det her skitserede forslag er, at det vil kræve massive investeringer i infrastruktur og i den kollektive trafik. Der vil desuden være destinationer, hvor det ikke giver mening. Det er rigtigt, men det kan umuligt være et argument for ikke at gøre noget.

Vi må sige ja tak til flere jernbaneskinner og transkontinentale rejseruter. Din rejsetid bliver længere, men måske bliver din livskvalitet højere? Det er der, vi skal hen. Hen mod et samfund som er fri for forurenende flyrejser. Et samfund, hvor den grønne omstilling ikke kun er snak, men en realitet. Et godt sted at starte er ved at forbyde flyrejser til europæiske destinationer.

Læs hele kommentaren i Information

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bevar jordforbindelsen

Vi er flere, der skriver under dette navn.

Back To Top