Ideer til at bremse luftfarten

Det er afgørende for klimaet at få bremset luftfarten. Ingen metoder skal være uforsøgt i det politiske spil, så længe de peger i den rigtige retning. Vi tillader os at give ideer til en række danske politiske initiativer. Det må være op til politikerne, der tænker som os, at vurdere, hvad der kan være politisk opportunt at sætte i værk.

EU-initiativer, vi venter på
Vi venter stadig på at EU-systemet skal barsle med den ventede grønne transportplan, som bla skal omfatte støtte til internationale tog, men også flere tiltag end de allerede kendte (få) tiltag for at lade flyvningen betale mere. Det er jo klassisk dansk politik på området at forklare passivitet med at der om lidt kommer nogle EU-tiltag, der mirakuløst løser det hele.

Dansk passagerafgift
En passagerafgift større end gennemsnit 100 kr er oplagt. En sådan passagerafgift (100 kr.) blev vedtaget 15.12. 2023. De 100 kr er klart i underkanten af hvad vores nabolande har indført. Pengene fra passagerafgift bør støtte alternativer til flyvning og ikke kun være tilskud til såkaldte grønne projekter internt hos industrien. Det er desværre ikke tilfældet. Se kritik af aftalen.

Ensidige danske brændstofafgifter
At pålægge flyvninger fra danske lufthavne brændstofafgifter og moms er ikke hovedvejen frem for enkelte EU-lande, men for et par år siden kom der et responsum fra Stay Grounded, der juridisk siger, at det muligvis godt kan lade sig gøre. Det kunne jo politisk kobles op mod, at dansk beskatning bortfalder i det omfang det lykkedes at lave tilsvarende europæiske eller endog verdensomspændende beskatning af fossile brændstoffer til flyene.

At ramme de, der flyver rigtig meget
Flere rundt i Europa – også i regi af Stay Grounded – har luftet ideen om “frequent flyer tax”, altså en form for progressiv beskatning bundet op på den enkelte borger og fx i løbende kalenderår. Det lyder besnærende, og er sikkert teknisk muligt. Problemet er at den idé sådan set accepterer at noget flyvning (en tur per borger per år) er mere acceptabel end noget andet. Altså en slags bekræftelse af, at det er en menneskeret at flyve i al fald en returrejse per år. Og det kan jordens klima ikke bære!

Så er der muligheder for at sætte ind overfor nogle bestemte flyvninger.

Private jetfly og indenrigsflyvning
Regeringen kan indføre et forbud mod at flyve/lande/lette med private jetfly, sådan forstået at man dog ikke forbyder sportsflyvning med små en- eller tomotorers propelfly, eller veteranfly. Den tanke har ført til en kampagne, som også har ført til aktioner ved danske lufthavne.

Der kan indføres et generelt forbud mod indenrigsflyvning.

Eller et forbud mod indenrigsflyvning, der er koblet op mod transporttiden i tog fra bymidte til bymidte, så at man kunne sige at indenrigsflyvning forbydes, hvor der kan køres i tog på fire timer. Det er set i forskellige udgaver i Frankrig og Østrig. Man kunne måske lande en regulering, hvor dette i første omgang forbydes for offentligt ansatte. Der er i dag regler på især offentlige arbejdspladser, der går i den retning, men det kunne gøres landsdækkende.

Lufthavnene
Man kan også lovgive, så at der ikke skal flyves mere fra lufthavnene, end der allerede gør. Det er gennemført i Shiphol lufthavn. Det læner sig jo op ad kampen mod udvidelsen af Kastrup Lufthavn og andre danske lufthavne.

Cargo-flyvning er også interessant. Sektoren er i vækst, og meget af væksten foregår med ældre fly og i øvrigt – meget generende – om natten til Kastrup.

Det er meget skadeligt for klimaet at mellemlande. Man kunne overveje at lave en beskatning af mellemlandinger. Problemet er bare, at det kan omgås ved at opdele billetten i flere bidder.

Man kunne også særbeskatte lufthavne. Og naturligvis undlade at støtte regionale lufthavne med offentlige midler (Kastrup giver overskud), og undlade at betale det bundløse underskud hos SAS.

Iblandingskrav for flybrændstof
EU har bestræbelser for at gennemføre et “iblandingskrav” for luftfarten. Dvs. de vil tvinge luftfarten at flyve med et minimum (og voksende) procentindhold af SAF (som er en betegnelse for en blandet landhandel af ikke-klassiske fossile brændstoffer).

EU har vedtaget en plan, som omtales udmærket her.

Problemerne ved dette projekt er fx:

Klimavirkningen optræder al for langsomt i det omfang man tror på, at planen overhovedet bliver overholdt (tilsvarende reguleringer af bilindustrien tjener til skræk og advarsel).

Det er meget usikkert hvad SAF i praksis vil komme til at dække over. Egentlige Power-to-X (syntetiske) brændstoffer har lange udsigter, ikke mindst fordi de kræver enorme mængder grøn og billig strøm, som knap nok er på tegnebrættet. Risikoen er, at det bliver biobrændstoffer, der bliver blandet i flybrændstoffet. Biobrændstoffer, som på ingen måde er klimarigtige (NOAH har en meget aktiv arbejdsgruppe på dette felt).

Det tjener næppe noget at prøve at overtrumfe EU’s plan blot på national side. Også fordi det vil være tom retorik og i virkeligheden en sovepude, som ingen vil tro på, men som til gengæld tillader at der ikke tages andre (effektive) virkemidler i anvendelse.

Det er jo dette med iblandingskravet, der i praksis ligger til baggrund for Mette Frederiksens “grønne indenrigsfly”. Iblandingskravet er meget støttet af den vigtige europæiske ngo Transport & Environment og i Danmark af Rådet for Grøn Omstilling.

De forventede høje priser (5-6 gange så dyrt som fossil brændsel i dag) er måske det bedste man kan sige om iblandingskravet med SAF. For de højre priser vil bremse lysten til at flyve.