skip to Main Content

Regeringen nævner ikke flytrafikken en eneste gang i deres klimaplan. Det er en forsømmelse.

Regeringen Nævner Ikke Flytrafikken En Eneste Gang I Deres Klimaplan. Det Er En Forsømmelse.

Debatindlæg 15.10.18 i Politiken af Peter Alving, Bevar Jordforbindelsen

Tirsdag 9.10. offentliggjorde regeringen sin længe ventede klimaplan. Det skete, dagen efter at FN’s klimapanel opfordrede til »hidtil usete tiltag« for at bremse den globale opvarmning.

Regeringen har fået positive ord for ambitionen, at der skal lukkes for salg af benzin- og dieselbiler i 2030 til fordel for en million klimavenlige biler på de danske veje.

Foruden ros har regeringen også fået kritik, bl.a. for at fare med lempe over for landbruget.

Men en endnu mere åbenlys forsømmelse er det, at flytrafik ikke er nævnt med ét eneste ord i klimaplanen.

Hvis vi skal sikre et stabilt klima, må vi stoppe væksten i CO2-udledninger. Der er to tiltag, som ligger ligefor:

1) at indføre en klimaskadeafgift på flyrejser, ligesom vores nabolande allerede har gjort

2) at stille udvidelsen af Københavns Lufthavn i bero, indtil det kan garanteres, at den ikke underminerer målene i Paris-aftalen

Hvis vi tænker lidt videre, kunne vi måske også forestille os f.eks. et afgiftssystem, hvor afgiften stiger for hver flyrejse, den enkelte foretager på et år, eller fastsættelse af en personlig årlig kvote for flyvning. Sådanne tiltag kunne forebygge, at afgifterne får en social slagside.

Mulighederne er mange, men én ting er sikker:

Regeringen må og skal adressere klimatruslen fra den voksende flyindustri. Tiden er knap.

Vi kan kun gøre for lidt!

Læs indlægget i Politiken (kræver password)

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bevar jordforbindelsen

Vi er flere, der skriver under dette navn.

Back To Top