Reform af det europæiske emissionshandelssystem ETS

Der er en ganske begrænset beskatning af flybrændstof for nogle flyvninger i EU: I en vis udstrækning og til billige penge. Det auktions baserede system ETS står overfor en revision i 2023.

ETS står for Emission Trading System, altså forurenings handelssystem.

EU’s system udfordres af et endnu ringere internationalt system; CORSIA.

EU skal nu finde ud af hvad man skal gøre. Det skal ses i lyset af EU’s ambitioner om en grøn mobilitet, hvor flyvningen også er ”opdaget”. Endda i lyset af, at EU har anerkendt at flyvning gør tre gange så meget klimaskade som alene CO2-udledningerne i sig selv.

Civilsamfundet er blevet spurgt om, hvad vi mener om en sådan reform af ETS.

Bevar Jordforbindelsen, NOAH og Rådet for Bæredygtig Trafik er gået sammen om et fælles høringssvar, der både er indleveret til Energistyrelsen og til EU-Kommissionen. Energistyrelsen vil bruge vores svar til en dansk politisk stillingtagen.

Derfor er vores svar vigtigt. Det kan i sin helhed være lidt teknisk. Men vi bider mærke i udformningen af spørge-guiden, som er god og som tydeligvis er skrevet i en klima-venlig atmosfære. Særligt interesserede kan

>> læse hele spørgeguiden og læse hele vores svar her

>> Se også vores artikel om alle mulige former for beskatning af luftfarten

I denne artikel nøjes vi med to udvalgte spørgsmål.

Spørgsmål 2) Tror I, at markedsbaserede foranstaltninger kan være effektive midler til at tackle luftfartsemissioner i tråd med den europæiske grønne aftale?

SVAR: NEJ

Forklar venligst:

Problemet er, at markedets udbud og efterspørgsel ikke i sig selv i sin nuværende form stimulerer de klimamæssigt rigtige handlinger. Markedsmæssig regulering betyder udsving i priserne og heraf følgende reaktioner, der ikke udtrykker de videnskabeligt rigtige reaktioner. De nuværende priser afspejler ikke de reelle omkostninger for klimaet.

En radikal reform af ETS kan dog udelukke gratis forureningstilladelser, indebære højere priser per kvote (der har været en stigning i den sidste tid) og en de facto afstandtagen fra CORSIA’s regime af kompensationer / aflad, og dermed indebære visse fordele.

På den anden side kan opmærksomhed omkring ETS udelukke eller overskygge mere effektive redskaber  i værktøjskassen. Det mest oplagte og gennemskuelige vil være  CO2 beskatninger, som for luftfartens vedkommende ikke blot skal indfases til det niveau, som det danske Klimaråd foreslår: 200+ Euro per ton, men således at ton er korrigeret for den øgede virkning i atmosfæren, anslået til gennemsnitligt en faktor tre. 

Ordningerne kan kombineres. Så ETS og ny ETS kan udfases eller erstattes af en mere hensigtsmæssig CO2 beskatning.

Med en sådan beskatning bliver der et større potentiale for en markedsmæssig regulering, hvis priserne i højere grad afspejler de reelle omkostninger. Højere priser kan få brugere til at fravælge flyrejser eller søge andre mere klimavenlige rejseformer i EU, såsom toget.

I dag er det sådan, at det især er personer med høje indkomster, som flyver oftest og længst. En mere retfærdig udvikling kan fremmes med en kvoteordning – f.eks. at hver person kun må flyve en tur hver tiende år. En såkaldt frequent flyer-afgift kan også være et bedre alternativ til ren makedsbaseret regulering.

Spørgsmål 3) Forholdet mellem EU’s ETS og CORSIA

CORSIA er et så svagt og misvisende instrument, at det i videst muligt omfang bør undgås og bedre alternativer til at reducere udledningerne fra flyene bør sættes i stedet. 

EU vil stå stærkere i ICAO, hvis EU ikke regulerer efter CORSIA. Alle fly til og fra EU bør reguleres på lige fod som intra-EU fly.  

CORSIA er et blålys, der er skabt for at tale opmærksomheden om flyenes (voksende) bidrag til klimakrisen væk fra bordet. Enhver form for kompensationer for skader skabt på klimaet af flyvningen er forkerte; det er emissionerne der skal stoppes, før skaden er sket.

Kompensationerne udføres gerne i fattige lande, der ikke har andele i flyvningens problemer og med projekter, der slet ikke giver de ønskede virkninger, endsige kan fastholde virkningerne for al fremtid. Det siger sig selv at flyindustrien har en interesse i at kompensationerne skal se store ud men være så billige som muligt. Dertil kommer risiko for dobbelt regnskab. Nogen gange kan et godt tilbud være kriminelt billigt. Det er ikke ansvarsfritagende at fastholde troen på, at man udøvede sin bedste vilje til klimakompensation.

EU vil stå svagt i forhandlinger i ICAO, hvis CORSIA følges.