UK regering tager svagt initiativ om international luftfart ved COP26
Storbritannien har udarbejdet et udkast til COP26-aftale om globale emissioner fra luftfart.
I følge et udkast til dokument – set af Reuters – vil Storbritannien bede landene om at presse på for et globalt mål om at reducere emissioner fra luftfarten til niveauer, der er forenelige med Paris-aftalen. Det er jo godt, men er det nu også noget, der fører til noget?
Som COP26-vært samler Storbritannien lande omkring sig for at tilslutte sig en “International Aviation Climate Ambition Coalition” for at blive enige om at presse FN’s luftfartsagentur til at sætte et langsigtet mål for at reducere emissioner fra internationale flyvninger.
Lande, der underskriver aftalen, vil forpligte sig til at støtte at FN’s International Civil Aviation Organisation (ICAO) skal leve op til “ambitiøst langsigtet aspirationsmål, der er foreneligt med netto-nul globale emissioner inden 2050”, som det hedder i udkastet.
Målet er at skabe momentum for, at ICAO kan sætte skrappere klimamål, når dets næsten 200 medlemslande mødes i september 2022.
Den U.K.-ledede erklæring vil også forpligte landene til at forsøge at “styrke” ICAO’s flagskibsordning for håndtering af internationale luftfartsemissioner, kendt som CORSIA.
Udkastet specificerer ikke, hvilke lande der vil tilslutte sig koalitionen, men det fremgår, at USA har været involveret i forhandlingerne.
Embedsmænd fra de 27 EU-lande vil overveje at underskrive erklæringen inden topmødet. EU-Kommissionen kunne Reuter ikke umiddelbart nå for en kommentar.
Delaftaler
Den såkaldte koalition er en af et sæt aftaler, Storbritannien forsøger at indgå blandt klynger af lande ved FN’s klimatopmøde, der løber fra 31. oktober til 12. november i Glasgow, Skotland.
Hver enkelt aftale vil tage fat på en nøgleårsag til den globale opvarmning – såsom afbrænding af kul eller skovrydning – og forsøge at bringe det i overensstemmelse med de dybe emissionsreduktioner, der er nødvendige for at begrænse temperaturstigninger til 1,5 C.
Nogle forkæmpere sagde, at udkastet til luftfartsaftale var et positivt skridt, men advarede om, at frivillige mål ikke var en erstatning for bindende regler for at begrænse forurening fra flyvninger.
“Et mål betyder ikke noget, hvis du ikke har en politik til at håndhæve det,” sagde Transport & Environments luftfartsmedarbejder Jo Dardenne.
Gilles Dufrasne, policy officer hos Carbon Market Watch, sagde, at udkastet til aftalen havde “flere gode elementer”, men forpligtede ikke lande til at tage fat på international luftfart i deres nationale klimamål.
Et ICAO-mål vil, selv om det ikke er bindende, sigte mod at skubbe regeringer til at tage skridt til at rydde op i sektoren, såsom at finansiere produktionen af bæredygtigt flybrændstof. Brændstoffer med lavt kulstofindhold ses som afgørende for at reducere emissioner fra flyvninger, men deres ibrugtagelse er blevet hæmmet af en række faktorer, herunder skyhøje omkostninger.
De fleste lande medtager ikke emissioner fra internationale flyvninger i deres nationale klimamål, selvom nogle lande, som EU, har italesat, at det internationale samfund skal vænne sig til at medregne den internationale flyvning.
EU forhandler forslag om at bringe afgiftsfritagelser for flybrændstof til ophør og tvinge leverandører til at blande kulstoffattige brændstoffer i deres petroleum. Storbritannien har sagt, at de vil begynde at tælle internationale luftfartsemissioner med i deres nationale kulstofbudgetter.
Der er strengt taget ikke nogen modsætning mellem at lande går foran og starter med nationale tiltag, med regionale tiltag (fx i EU) og dermed presser de internationale forhandlinger.