Klimarådet: Markant underbeskatning af luftfart
Hvis man kigger frem og ser hvad der ligger af planer for beskatning af luftfarten, så er der på papiret mange ideer i Europa, men meget lidt er gennemført. Det tager Klimarådet fat i, og Klimarådet nævner i deres notat fra 16.11. 2022 “Kommentering af Global Strategi 2022” da også, at den er hel gal. I sammenfatningen på side 3 skriver Klimarådet:
International transport: Den globale strategi nævner ikke luftfart. Udledninger fra fly, der flyver ud eller ind i Danmark, tæller ikke med i Danmarks territoriale klimaregnskab, men påvirker Danmarks globale klimaaftryk. Fly, der letter fra Danmark, udleder cirka 3 mio. ton CO2 om året. Hertil kommer opvarmning fra kondensstriber, der svarer til 1,7-3 gange klimapåvirkningen af CO2.
For indenrigsluftfart og luftfart til EU-destinationer vil EU-kvoter og forslag til minimumsbeskatning af flybrændstof bidrage til en betydelig beskatning. For rejser ud af EU er CO2e-betalingen meget lav, og en passagerafgift på under 20 kr. er en meget lav betaling pr. ton CO2, da udledningen på ruter ud af EU er meget højere end på indenrigsruter. Klimarådet anbefaler derfor en passagerafgift på flyrejser til lande udenfor EU som minimum på niveau med passagerafgifterne i vores nabolande.
Om EU-beskatningen bliver til en “betydelig beskatning” kan man drage i tvivl. Både hvad angår kvantitet og sandsynlighed for gennemførsel. Der er rigtig mange fugle på taget, når man kigger på planerne for beskatning af luftfarten:
EU’s kvotehandelssystem, ETS. Systemet fungerer den dag i dag, men luftfarten nyder godt af en dominerende mængde af gratis kvoter, og de kvoter, der handles, handles billigt. EU-Kommissionen har varslet at de gratis kvoter skal reduceres og at prisen på kvoter skal øges. Det er dog stadig et forslag.
Skat på flybrændstof: EU-Kommissionen foreslår (fremsat sommeren 2021 – ikke vedtaget), at der indføres en skat på flybrændstof, som stiger fra 0 til 10,75 € pr. GJ mellem 2023 og 2033. Vedtagelse er yderst tvivlsom, da det kræver enstemmighed blandt medlemslandene.
Iblandingskrav: EU-Kommissionen foreslår ligeledes, at der stilles krav om iblanding af såkaldte bæredygtige flybrændstoffer startende i 2025 på 2 pct., hvilket stiger løbende til 63 pct. i 2050. Afgørende er hvilke brændstoffer vi snakker om. Er det biobrændsler er det yderst problematisk. Er det Power to X er det enormt energikrævende.
Indenrigs CO2-afgift: Danmark har med en “grøn skattereform, juni 2022” besluttet at indføre en CO2-afgift for indenrigsfly, som kommer op på 375 kroner pr ton CO2 i 2030. Dertil skal bemærkes, at Klimarådet har anbefalet 1.500 kr. per ton CO2e.
Passagerafgift: I september foreslog den daværende regering, at der skulle indføres en passagerafgift på 13 kroner pr. passager på alle flyrejser ud af Danmark. Omregnet til en gennemsnitlig omkostning svarer passagerafgiften til cirka 175 kroner pr. ton CO2 på indenrigsfly, og mindre for længere rejser til EU-destinationer og til ikke-EU-destinationer. Vores nabolande har passagerafgifter, der har en praktisk betydning og tilsyneladende har medført mindre reduktioner i rejselysten.
Klimakompensationsprogram: FN’s luftfartsorganisation har vedtaget et program, kaldet CORSIA, hvor international luftfart skal købe klimakompensation for en begrænset del af deres udledninger. Hvor stor omkostning, CORSIA vil bidrage med, er meget usikkert. Man tillægger normalt ikke klimakompensation (aflad) stor praktisk betydning.
Moms: International luftfart er momsfritaget, og indenrigs luftfart kan være momsfritaget. Det gælder i modsætning til fx. jernbanerne, der typisk betaler moms, men måske med reducerede momssatser. Endda restauranter på tog i Tyskland betaler højere moms end restauranter på gadeplan. Moms og anden form for selskabsbeskatning er lidt udenfor CO2-fokus, men er stadig betydende for konkurrenceforholdene.
Figur: Planlagte og foreslåede CO2-afgifter i 2030 fordelt på afstande fra Danmark
I figur 2 fra rapporten side 12, ser vi nederst de mørkeblå andele som de forventede EU-kvote priser i 2030. For luftfarten gælder, at CO2-udledninger ikke står alene. Det giver kun mening at kigge på de tre søjler, der inkluderer GWP i den anerkendte version (CO2-udledning gange med tre). Det er imidlertid uaktuelt at en søjle med GWP på 1,7, som ikke er anerkendt.
CORSIA-kreditterne (aflad) er kun svagt synlige ved ikke-EU-destinationerne.
Bevar Jordforbindelsen siger:
Det er meget tydeligt at selv med de foreslåede (og ikke vedtagne) afgifter er der tale om en markant underbeskatning af sektoren, hvis fx 1.500 kr. per ton CO2e skulle være gældende. Især på langdistanceflyvning.
Netop fordi det allermeste er fugle på taget, så konkluderer Klimarådet meget fornuftigt:
Klimarådet vurderer på den baggrund stadig, at Danmark med fordel kan indføre passagerafgifter på højde med vores nabolande. Det er især vigtigt for rejser ud af EU, som har en meget lav implicit CO2-betaling. Vores nabolande har afgifter på cirka 150 – 720 kroner pr. passager for rejser ud af EU, som vist i figur 3. En dansk passagerafgift bør derfor differentieres efter destination og være markant højere for rejser ud af EU. (s. 13)